Privatøkonomisk brevkasse: Vær omhyggelig ved udarbejdelse af testamenter

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere. Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk Kære brevkasse I brevkassen »Hvis dit testamente er oprettet før 1. januar 2008, er der grund til skærpet agtpågivenhed«, berører Allan Ohms ikke forskellen mellem de to formuleringer, der ofte bruges i testamenter: » … arver mest muligt/arver mest muligt efter arveloven« og » … arver mest muligt efter den til enhver tid gældende/værende arvelov«. Er det – formuleringens betydning – blevet behandlet af domstolene efter ændringerne i arveloven med senere ændringer? Det er længe siden, jeg har været »inde i emnet«, men der er/var vist noget om, at »teorien« ikke er så skråsikker som Allan Ohms. Venlig hilsen H.G.A. Kære H.G.A. Der er skrevet tykke bøger om fortolkning af testamenter. Når et testamente giver anledning til usikkerhed, går opgaven ud på at forsøge at finde frem til, hvad der har været testators mening med det, der er bestemt i testamentet. I nordisk ret er man enige om, at der er et grundlæggende princip om så vidt muligt at efterkomme testators vilje. Det er lovfæstet i norsk, svensk og finsk ret. I Danmark har det ikke fundet udtryk i selve loven, men der er enighed om at gå langt for at følge det, testator har ønsket. Denne, den subjektive fortolkningsmetode, ser fin ud på papiret, men den giver selvsagt stor usikkerhed, og derfor er råd nummer ét at være omhyggelig med udformningen af testamentet. Overlad ikke noget til fortolkning. Hvis formuleringen »arver mest muligt efter den til enhver tid gældende/værende arvelov« er valgt i testamentet, er der en klar henvisning til, at testator ønsker, at arvingen skal arve efter de regler, der er gældende på dødstidspunktet, uanset om arveloven ændres efter testamentets oprettelse. Testator tager her direkte højde for, at arveloven kan ændre sig i fremtiden. Testator har dermed bevidst undgået at knytte arvefordelingen til den arvelov, der var gældende på oprettelsestidspunktet. Hvis arveloven ændrer sig efter oprettelsen af testamentet, vil den nye lov automatisk blive anvendt, fordi testator klart har udtrykt et ønske om, at arvingen skal arve »mest muligt« efter den lov, der gælder, når arven skal fordeles – det vil sige på dødstidspunktet. Hvis arveloven udvides i fremtiden, og for eksempel tvangsarv reduceres, eller der indføres større friarv, vil arvingen kunne arve mere i henhold til de nye regler. Hvis arveloven strammes, og for eksempel tvangsarven øges, eller der indføres flere begrænsninger i friarven, vil arvingen kun kunne arve så meget, som den nye lov tillader, men det problem kan undgås ved at anføre, at en ny lov kun skal anvendes, hvis den øger muligheden for at råde, som testator har bestemt. Hvad gælder så, hvis testator har brugt en af de to formuleringer, du nævner: » … arver mest muligt efter arveloven.. « eller » … arver mest muligt«, og hvis arveloven er blevet ændret mellem tidspunktet for testamentets oprettelse og dødsfaldet? Det er i så fald ikke klart, om testator har forudsat en uændret arvelov. Arveloven ændres ikke hyppigt. Den nugældende arvelov er fra 1. januar 2008, og dens forgænger stammede fra 1964. Eksempler fra retspraksis Her må foretages en konkret fortolkning. Lad mig nævne to eksempler fra retspraksis. I en nyere dom var situationen, at et ægtepar oprettede testamente i 1984. Det fremgik, at testamentet var uigenkaldeligt, og at arven, efter at manden havde hensiddet i uskiftet bo med hustruens fire særbørn, skulle deles således, at mandens særbarn (A) skulle have sin tvangsarv, mens resten skulle deles mellem hustruens særbørn (B, C, D og E), A skulle dog arve mindst lige så meget som hustruens børn. Samme år oprettede ægtefællerne en kodicil, hvorefter As arv af mandens særeje skulle begrænses til tvangsarven, også selv om han gav samtykke til uskiftet bo for hustruen. I 2001 – efter hustruens død – spaltede manden sit selskab, der var hans særeje, i to lige store holdingselskaber og bestemte ved en kodicil til testamentet, at A skulle arve det ene selskab, og anparterne i det andet skulle deles ligeligt mellem hustruens børn. Manden døde i februar 2008 (hvor den nugældende arvelov var trådt i kraft 1. januar 2008), og der opstod uenighed mellem A på den ene side og på den anden side B, C, D og E om blandt andet, hvorvidt testamentet fra 1984 alene omfattede fællesboet eller også mandens særeje, om As tvangsarv skulle fastsættes efter den gamle eller den nye arvelov, og om kodicillen fra 2001 overskred mandens testationskompetence. Retten i Roskilde fandt, at arven, der omfattede såvel det uskiftede bo som mandens særeje, skulle fordeles efter det uigenkaldelige testamente fra 1984, således at A alene modtog sin tvangsarv, der skulle fastsættes til 1/4 efter den nye arvelov. Østre Landsret stadfæstede dommen (TfA 2012.148 ØLD). I en lidt ældre afgørelse havde et ægtepar oprettet et gensidigt testamente i 1952, hvorefter alt, hvad den længstlevende efterlod sig, skulle falde i arv med halvdelen til hver af ægteparrets respektive familier efter arveforholdene på tidspunktet for den længstlevendes død. Manden døde den 9. juli 1974 og hustruen den 7. november 1982 uden at efterlade sig andre beslægtede end fætre og kusiner og disses efterkommere. Testamentet fandtes at burde fortolkes således, at arven efter længstlevende skulle fordeles mellem slægtninge, der var arveberettigede, da testamentet blev oprettet. Der blev lagt vægt på, at testamentet var oprettet med den dagældende arvelovgivning for øje, og at det ikke kunne antages, at det havde været testatorernes mening, at ændringer efter testamentets oprettelse i reglerne om slægtninges arveret, hvorved arveretten blev betydeligt indskrænket, skulle have til følge, at ingen af arveladernes slægtninge skulle tage del i arven (UfR 1985.83 Ø). Hvis den konkrete fortolkning ikke fører til et resultat, så synes retspraksis at lægge arvelovgivningen ved testamentets oprettelse til grund i de tilfælde, hvor der ellers ikke ville være nogen arvinger. Derudover synes der ikke at være udfyldningsregler, der gælder alle tilfælde. Min gamle familieretsprofessor, Ernst Andersen, der underviste mig på Københavns Universitet i 1974, antager som udfyldningsregel, at det er de regler, der gælder på tidspunktet for længstlevendes død, og det standpunkt synes jeg er fornuftigt. Hermed har jeg forsøgt at dokumentere, at jura ikke er en eksakt videnskab og at motivere til omhyggelighed ved udarbejdelse af testamenter, og jeg mener fortsat, at det er klogt at være ekstra opmærksom, hvis dit testamente er oprettet før 1. januar 2008 – med den tilføjelse, at det jo nu er mere end 16 år siden, vi fik ny arvelov, og at det er klogt at tjekke testamenters indhold hyppigere end hvert 16. år. Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) www.forumadvokater.dk Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular: https://www.berlingske.dk/dine-penge/privatoekonomisk-brevkasse-vaer-omhyggelig-ved-udarbejdelse-af